mandag den 20. januar 2014

Kokosmuffins med tvist af lakrids

(18 stk.)

Ingredienser:
200 gr. kokosmel
75 gr. Sukrin sukker (påvirker ikke blodsukkeret)
3 spsk. lakridspulver
4 økologiske æg (størrelse M/L)
100 gr. uraffineret kokosolie
2 dl. økologisk fløde 38%*

Fremgangsmåde:
Tænd for ovnen på 200 grader varmluft.
Bland de tørre ingredienser: kokosmel, Sukrin og lakridspulver grundigt så der ikke er klumper.  Tilsæt æg og fløde. Smelt kokosolien og bland det sammen med resten.
Fordel massen i muffinsforme og bag dem i ovnen i 12-15 minutter.

*Kan udelades, men så bliver de lidt tørre og kompakte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar